Lystfiskersø

Sinding Lystfiskesø er en gammel mergelgrav, hvor der blev gravet rigtig meget mergel i 60’erne. Det sluttede i 1970, hvor kalken tog over, som den fortrukkene markgødning. Der blev hurtig udsat de første ørreder, men det var dog først i april 1983, at en egentlig kontinuerlig udsættelse startede.

Søen er i dag både stor og dyb. De ca. 18000 m2 vandoverflade med en vanddybde ned mod 10m giver fiskene gode forhold, og fiskeren gode udfordringer.​

Der er altid mulighed for at finde læ i de naturskønne omgivelser. Der udsættes regelmæssig ørreder i størrelsen fra 1-8kg Der er muligheder for at fange ørreder, ål kapper, skaller og gedder.​